Klimatosser kræver undtagelsestilstand

Kategori: Update

Udgivelsesdato: 13. august 2019

Længde: 00:02:52

Christiansborg blokeret mens politiet så på.

Aktivister fra bevægelsen, Extincion Rebellion Denmark, blokerede fra lørdag middag Holmens Bro for biltrafik. Aktionen varede i 24 timer og fandt sted med et krav om, at politikerne begynder at fortælle sandheden om den klimakatastrofe vi, ifølge bevægelsen, står overfor.

Til trods for, at blokaden var uanmeldt og ulovlig, var der på intet tidspunkt mere end to til seks betjente i løbet af de timer dkdox.tv var til stede. Da vi spurgte en betjent, om politiet, grundet underbemanding, var ude af stand til at opløse ulovlighederne, fik vi intet svar, men i stedet en forklaring om, at deltagerne i blokaden ”opførte sig pænt og fredeligt”. De relativt få bilister måtte derfor tage en omvej via Højbro.

Betjente brugte i stedet tiden på samtale med forskellige forbipasserende borgere og en enkelt indgriben overfor uansvarlig kørsel på el-løbehjul.

En aktivist i blokaden fortalte til dkdox.tv, at arrangørerne ikke havde frygtet øjeblikkelig opløsning eller arrestationer fra blokadens start, fordi ”politiet er også fornuftige mennesker og til at tale med”.

Mellem blokadegrænserne, midt på Holmens Bro, blev der i løbet af lørdagen afholdt koncerter, workshops, peptalks, lavet bannere og serveret en varm aftensmad i form af en vegansk ret, som deltagere kunne erhverve til en kostpris på 10 kroner pr. portion plus et frivilligt ekstrabidrag.

Blokaden forløb fredeligt indtil søndag middag, hvor den efter planen opløste sig selv og aktivisterne gik hver til sit.

Værter

Jesper Larsen
Jesper Larsen

Journalist/vært

Medvirkende

Nynne
Nynne

Interviewee