Kategori: Andet
Udgivelsesdato: 10. juni 2020
Længde: 00:03:28
15.000 samlet foran Christiansborg
Den 18. marts blev Danmark delvist lukket ned på grund af smittefare for corona-virus og regeringen indførte et forsamlingsforbud. Forbuddet betød, at man maksimalt måtte samles i grupper af 10 personer, såvel indendørs som udendørs. Brud blev straffet med bøder.
Efter 81 dage med nedlukning og i kølvandet på fire amerikanske betjentes drab på George Floyd, indkaldte Black Lives Matter Denmark til demonstration mod racisme. Omkring 15.000 mennesker demonstrerede 7. juni foran den amerikanske ambassade og på Christiansborg Slotsplads, trods smittefare.
Demonstrationen var således den største forsamling siden nedlukningen og især unge mennesker benyttede lejligheden til at deltage.
Dagen derpå hævede regeringen efter aftale med Folketingets øvrige partier forsamlingsforbuddet til maksimalt 50 personer.
dkdox.tv var med, da demonstrationen ankom til Christiansborg Slotsplads.
Journalist/vært