Baggrund for Ukraine-krigen

Fra Sovjetunionen og frem med historiker Jens Jørgen Nielsen

Putin har ikke fået en hjerneblødning – og han er ikke ude på at genoprette Sovjetunionen, sådan som man ellers ofte får det indtryk i vestlige medier.

I denne Update-udsendelse interviewer Jesper Larsen historiker og forfatter Jens Jørgen Nielsen om den lange og komplekse baggrund for Ruslands "specielle militære operation" i Ukraine.

Interviewet spænder bredt: Vi taler om Ukraines grænser, hvor Lenin og bolsjevikkerne lagde de østlige, Stalin indlemmede det vestlige område Galicia efter 2. Verdenskrig, og hvor Krim i 1954 blev "foræret" til Ukraine af Nikita Khrusjtjov. Resultatet er et land med dybe interne splittelser – historisk, kulturelt og geopolitisk.

Hvor nazi-kollaboratøren Stepan Bandera i Vestukraine hyldes som frihedskæmper mod Sovjetunionen, huskes han i Østukraine for den etniske udrensning, hans tilhængere begik. Det er dette spændingsfelt, som har ulmet siden Sovjetunionens fald – og som brød ud i lys lue efter det vestligt støttede kup i Kijev i februar 2014, også kendt som Euro-Maidan. Her blev den demokratisk valgte præsident Viktor Janukovitj væltet, hvilket førte til Krims genforening med Rusland og opstanden i Donbas.

Vi taler også om EU’s rolle i den orange revolution i 2004/2005, hvor man underkendte det ukrainske valgresultat og fik indsat Viktor Jusjtjenko – en præsident, der senere blev valgt fra igen. NATO’s udvidelser og ønsket om ukrainsk medlemskab, Minsk 2-aftalen og Putins stigende mistillid til Vesten er blandt de mange centrale emner.

Udsendelsen er for dig, der vil forstå mere end overskrifterne og ønsker reel indsigt i, hvad der har ført til krigen i Ukraine. Jens Jørgen Nielsen advarer om, at Ukraine risikerer at ende som et nyt Libyen – smadret og uden fremtid – hvis konflikten får lov at fortsætte ad det nuværende spor.

I udsendelsen refereres til 'Dugin: Rusland forpligtet til at reagere', der er del 4 af Jesper Larsens interview med den russiske filosoft Alexandr Dugin.